Haderslev CVR 39566060
+45 22425808
iben@i-bensmith.dk

ALPHA-STIM

Kend din ALPHA-STIM  – spørgsmål og svar

Herunder finder du en række svar på de mest almindelige spørgsmål omhandlende Alpha-Stim.

Har du yderligere spørgsmål, så skriv eller ring til i-bensmith.dk

Hvad er forskellen på Alpha-Stim M og Alpha-Stim AID?

Det er to forskellige modeller. Alpha-Stim M anvender både MET (Microcurrent Electrical Therapy) til behandling af smerter og CES (Cranial Electrial Stimulation) til behandling af angst, søvnløshed, depression og smerter.

Alpha-Stim AID anvender kun CES.

Hvordan virker Alpha-Stim?

Hjernen og kroppen fungerer dels ved hjælp af elektriske nerveimpulser og dels med kemiske signalstoffer. Derfor kan vi påvirke hjernen og kroppen både med elektriske impulser og med kemi (som medicin).

Den mest direkte måde at påvirke hjernen på er ved at sætte elektroder så tæt på hjernen som muligt. Derfor fungerer Alpha-Stim ved at sætte 2 klips på hver øreflip, der overfører ganske små elektriske impulser til hjernen.

Alpha-Stim anvender elektriske mikroimpulser i et specielt, patenteret mønster, der overføres til hjernen via specielle øreklips. På et EEG er det tydeligt at se hjernebølgernes aktivitet før og efter brug af CES med Alpha-Stim.

Studier viser endvidere at CES øger mængden af signalstoffer i hjernen, blandt andet beta-endorfiner, serotonin, melatonin og GABA.

GABA (Gamma-Aminobutansyre) er et signalstof, der virker hæmmende på aktiviteten i nervecellerne og hjælper på den måde med til at styre aktiviteten i vores hjerne.

Desuden stimulerer Alpha-Stim vagusnerven.

Øret har den mest komplekse nerveforsyning i hele kroppen, da det er innerveret af 7 forskellige nerver herunder vagusnerven. Den er kroppens længste nerve, udspringer fra hjernen og går fra nakken ned omkring fordøjelsessystemet, leveren, milten, bugspytkirtlen, hjertet og lungerne.

Desuden er vagusnerven helt central i regulering af følelsesmæssige stemninger, såsom angst, frygt og stress via de dybe hjernestrukturer amygdala og hippocampus.

Kort udtrykt kan Alpha-Stim´s særlige impulsform normalisere mange hjernefunktioner, og siden 1981 har mere end 140 kliniske studier, herunder mange randomiserede og dobbelblindt kontrollerede, været klinisk bevis for dette.

Hvad er forskellen på Alpha-Stim og andre apparater der anvender mikroimpulser?

Først og fremmest anvender Alpha-Stim en speciel, patenteret impulsform. Impulsformen i et medicinsk apparat er at sammenligne med den anvendte kemi i forskellig medicin – det virker forskelligt afhængig af sammensætningen. Ud over det har Alpha-Stim langt flere kliniske og kontrollerede forsøg end andre medicinske apparater på markedet. Det er bevist at være sikkert at bruge efter mere end 40 års forskning og mere end 140 kliniske undersøgelser. Langt de fleste andre ”apparater med mikroimpulser” har ikke nogen kliniske studier eller henviser til Alpha-Stims studier og antyder dermed, at deres apparat er det samme som Alpha-Stim. Det er det af gode grunde ikke. Derfor er Alpha-Stim godkendt af både FDA og NHS og naturligvis CE-godkendt. Alle apparater er desuden godkendt i MDR forordningen, så du som forbruger er sikker på, at dit apparat er sikkert for dig at bruge.

Hvad betyder MDR-forordningen for mig?

Den er din sikkerhed for, at dit Alpha-Stim apparat opfylder alle sikkerhedsgodkendelser, er sikkert for dig at bruge og at vi som autoriseret eneforhandler har indgående kendskab til produktet og kan vejlede fagligt kvalificeret i brugen af Alpha-Stim.

MDR er en forkortelse for Medical Device Regulation. EU vedtog i 2017 en ny lovgivning for godkendelse af medicinsk udstyr i EU. Regulativet vil forbedre sikkerheden for medicinsk udstyr.

MDR er et sæt regler, der regulerer produktion og distribution af medicinsk udstyr i Europa. Virksomheder, der forhandler medicinsk udstyr, skal overholde MDR for at sælge produkter på det europæiske marked. MDR vil påvirke alt medicinsk udstyr, der sælges i EU, hvad enten det er fremstillet i EU eller importeret. Alt udstyr, herunder ældre produkter, skal recertificeres og have ny EU-certificering. Derfor skal al teknisk dokumentation for medicinsk udstyr opgraderes.

i-bensmith er som forhandler af Alpha-Stim godkendt af EPI og registreret som importør både i MDR og af Lægemiddelstyrelsen.

Hvor ofte skal jeg bruge Alpha-Stim mod angst, depression, søvnløshed eller smertelindring?

Langt de fleste oplever en forbedring allerede efter en enkelt behandling. Der er dog enkelte undtagelser, såsom fibromyalgi og CRPS, hvor det kan tage flere uger før man oplever en forbedring.

Ved svær depression går der som regel 2-4 uger før man oplever signifikant forbedring. Nogle tilfælde kræver et par uger ekstra.

Behandling mod søvnløshed går der normalt 1-2 uger før mærkbare resultater viser sig, men rigtig mange oplever at sove bedre allerede efter første behandling.

Behandlingen er kumulativ, hvilket betyder, at hver behandling bygger oven på den forrige, hvilket giver et bedre og mere langsigtet resultat.

Er Alpha-Stim en dyr behandling?

I forhold til medicin og andre behandlinger, såsom operation, kiropraktor, akupunktør, medicin e.l. er AlphaStim absolut kosteffektiv. Læs evt. ”Clinical effectiveness and cost minimisation model of Alpha-Stim cranial electrotherapy stimulation in treatment seeking patients with moderate to servere generalised anxiety disorder” udgivet i Journal of Affective Disorders, 2019.

Der kan findes lignende og billigere apparater på markedet, men uden evidens i form af egne kliniske undersøgelser. De kan derfor ikke sammenlignes med Alpha-Stim, og man kan ikke være sikker på at virkningen er hensigtsmæssig.

At sætte strøm til hjernen bør kun finde sted med klinisk kontrolleret apparatur med en solid, videnskabelig dokumentation. EPI er din garanti for, at du med Alpha-Stim får et produkt der er gennemtestet og sikkert for dig at bruge.

Du får samtidigt 5 års garanti på Alpha-Stim, hvilket er langt mere end normalt.

Hvor mange oplever en forbedring med brug af Alpha-Stim?

9 ud af 10 brugere oplever en signifikant forbedring (93% baseret på undersøgelser). Rigtig mange oplever at deres symptomer mindskes med op til 50% efter bare 3 ugers brug. Langt de fleste patienter der lider af angst og/eller smerter oplever en lindring efter blot en enkelt behandling.

Hvor godt virker Alpha-Stim mod søvnløshed?

I et dobbelt-blindet studie med fibromyalgi patienter publiceret i Journal of Clinical Rheumatology (hvor hverken læge eller patient ved om man får forsøgsbehandling), led 60% af patienterne af søvnløshed før studiets begyndelse. Efter 3 uger var det kun 5% der fortsat havde søvnproblemer.

Læger tilbagerapporterede at 79% ud af 135 patienter oplevede signifikant forbedring.

Ved et studie, hvor 163 patienter selv skulle tilbagerapportere deres oplevelse, oplevede 94% signifikant forbedring af deres søvn.

Generelt for alle studier er tilbagemeldingen, at patienter falder hurtigere i søvn og sover i længere tid. Desuden vågner de friske næste dag, uden hang-over som efter medikation, hvilket også er vigtigt.

Hvor længe skal jeg bruge apparatet før jeg ser resultater?

Smerte: Oftest under første behandling. Men virkningen er kumulativ, dvs. virkningen øges jo mere man bruger det.

Angst: Som oftest resultat efter første behandling

Søvnløshed: Forbedring opleves som regel efter 1-2 uger, men mange oplever en forbedring allerede efter første behandling.

Depression: kræver ofte lidt længere tid. Normalt tager det mellem 3-6 uger før man oplever signifikant forbedring.

Hvordan bruger man apparaterne?

For både Alpha-Stim M og AID bruges øreklipsene mellem 20-60 minutter, enten dagligt eller 3 gange ugentligt ved behandling af angst, depression og søvnløshed. Efter nogle få uger er det normalt at bruge Alpha-Stim en gang om ugen for at vedligeholde resultatet.

Alpha-Stim AID fås kun med øreclips. Alpha-Stim M fås tillige med prober og elektroder, som bruges til smertelindring efter behov. Resultatet opnås hurtigere med prober end med elektroder. Model M er således til behandling af både hjerne og krop.

Kan man bruge Alpha-Stim for meget?

Nej, der er ingen risiko ved at bruge Alpha-Stim for meget, men mere er ikke nødvendigvis bedre. Nogle oplever bedre resultat ved kun at bruge det efter behov og kun 2-3 gange ugentligt.

Jeg skal ud og flyve. Kan gennemlysning af apparatet i lufthavnen ødelægge det?

Der sker ingenting med apparatet ved at få det gennemlyst i sikkerhedszonen. Dog kan litiumbatterier godt blive et problem. Vi anbefaler altid almindelige alkaline batterier hvis man skal ud og flyve.

Hvor længe varer resultatet?

Resultatet er langtidsvirkende og kumulativt. I nogle tilfælde kræves dog længere tids (flere ekstra ugers) behandling end normalt, for at opnå et godt resultat. Virkningen af en enkelt CES behandling varer typisk 12-48 timer og en MET behandling 4-48 timer afhængig af indikationer og helbredsstatus af patienten.

Hvad er CES?

Med CES, Cranial Electrical Stimulation, stimulerer man hjernen med ganske små, elektriske impulser, ofte mindre end 1 milliampere. Alpha-Stim udformer impulserne efter det specielle, terapeutiske formål og overfører dem til hjernen ved hjælp af klips, der sættes på øreflippen.

CES-apparater reguleres af FDA i USA og myndigheder i Europa.

Hvorfor er 0.5 Hz bedre end 100 Hz?

Alle aspekter af en impuls skal tages i betragtning: Frekvens, mængden af strøm, impulsform,

impulslængden (dvs. den cyklus impulsen er bygget op omkring), elektrodemateriale etc.

Alpha-Stim bruger en kombination af frekvenser (Hz). 0.5 Hz er egentlig en kombination af 0.5 Hz og 0.4 Hz, hvilket skaber en varierende impulsbredde. Det er Alpha-Stims helt specielle og patenterede 10 sekunders impulsform der har vist sig mest effektiv i rigtig mange studier.

I CES spæde begyndelse i starten af 1960’erne og op gennem 80’erne var der få firmaer i USA der udviklede og solgte CES apparater på 100 Hz. Det gav også et vist resultat. EPI’s studier viste imidlertid, at ved at bruge den specielle frekvens Alpha-Stim anvender, blev resultatet af behandlingerne for angst, depression og søvnløshed ikke alene bedre, men virkningen holdt også i langt længere tid. Også fordi hjernebølger er langt lavere end 100 Hz.

Vi anbefaler kun at bruge 100 Hz til behandling af inflammatoriske led som f.eks. artritis, leddegigt,

tendinitis, (seneskedehindebetændelse) etc. og ved ar, men kun i starten af behandlingen, for så at sige at ”nedbryde” hudens modstand. Det er kun nødvendigt at give leddet eller arret 10-20 sekunders behandling ved 100 Hz. Herefter fortsættes behandlingen med 0.5 Hz, da det forlænger virkningen af resultatet.

Brug aldrig 100 Hz på hoved eller hals.

Hvor lang tid går der fra bestilling til jeg modtager mit Alpha-Stim?

Der går normalt 2-4 hverdage.

Kan proberne også bruges på hovedet?

Ja. Det er sikkert at bruge Alpha-Stim på hele kroppen. Mange tandlæger i USA bruger Alpha-Stim som en del af behandlingen; ikke kun for at lindre angstsymptomer, men også ved kroniske orofaciale smerter, som f.eks.temporomandibulær dysfunktion (TMD) og postoperative smerter, ved at bruge prober eller elektroder. Dog må prober eller elektroder af sikkerhedsmæssige årsager ikke anvendes på øjne, på siden af halsen (på halspulsåren) og på hver side på tindingen.

Behandling omkring munden kan give en metallisk

smag, men forsvinder igen efter et glas vand.

Ligeledes kan man med fordel bruge CES før operation for at berolige patienten.

Kan man bruge elektroder eller prober sammen med øreklips (CES og MET) på samme tid?

Ja, det kan man godt, men vi anbefaler altid at tage hver behandling for sig, så det er muligt at evaluere smerten under behandlingen, da CES alene også kan reducere smerte. Det kan derfor være svært at afgøre om en behandling med MET er tilstrækkelig, hvis en CES behandling udføres samtidigt. Ved meget stærke akutte eller kroniske smerter, kan det dog i nogle tilfælde være gavnligt, at sætte AS-elektroderne omkring smerteområdet i en periode, endda 24/7, ved lav strømintensitet omkring 100 mikroampere og så tilføje CES 1-2 gange dagligt.

Må jeg bruge Alpha-Stim sammen med medicin?

Ja. Der er ingen risiko ved at benytte medicin samtidigt med Alpha-Stim. Tværtimod viser studier, at mange oplever at bruge mindre medicin og mange kan helt undvære den.